Børnefamiliernes paradis

Fra det vibrerende Nørrebro til det eksklusive Østerbro

Boligerne i Fredens Gaard er placeret midt imellem to af Københavns mest attraktive bykvarterer. I den ene retning direkte til Skt. Hans Torv – et af de mest levende og hippe café- og restaurantområder på det Indre Nørrebro.

Her ligger den legendariske biograf, Empire Bio, i Guldbergsgade, og de små gader omkring myldrer af liv og specialbutikker. På Skt. Hans Torv kan man nyde en brunch i solen i selskab med en skønsom blanding af intellektuelle bohemer, kreative studerende og børnefamilier. Går man i den modsatte retning fra boligen i Fredens Gaard, kan man på under fem minutter nå det fashionable område omkring Trianglen og Nordre Frihavnsgade på Østerbro. Her ligger finere spisesteder og butikker med kvalitetsvarer langs Østerbrogade, der forbinder bydelen med Hellerup. Østerbro er populær blandt  børnefamilier og kendt for sine gode skoler og daginstitutioner.

Et grønt fristed for områdets beboere

Fredens Park og Fælledparken
Rundt om hjørnet fra Fredens Gaard, ligger Fredens Park. Parken er en lille perle af et grønt fristed for områdets beboere. Her er opført en legeplads for børnefamilier med trampoliner, gynger,  klatrestativer og græs-arealer til solbadning, boldspil og gåture. Er man til en lang spadseretur ligger et af byens største grønne anlæg, Fælledparken, ganske nær.

Parken blev anlagt fra 1906 til 1914, og er i dag fredet som en af byens vigtigste grønne områder.

Tæt på den nye metro
Med en placering tæt på Søerne og Østerbro kører de fleste bybusser i nærheden, og når den nyanlagte metrostation, Trianglen, åbner, vil man have mindre end fem minutter til fods. Metroen forventes at åbne ved Trianglen sommeren 2019.

Et strejf af det historiske København
Den traditionelle okkergule farve var hyppigt brugt på mange baggårdshuse, der blev opført i de gamle kvarterer i København, blandt andet Nyboder og på. I Fredens Gaard går de okkergule flader igen som et tema, der binder hele byggeriet sammen og danner en smuk kontrast til de grønne træer og natur.

© Copyright - Fredens Gaard / design: dbyk.dk