Vicevært & håndværkere

Rekvirering af håndværkere

Som beboer i E/F Fredens Gaard kan du have brug for at tilkalde en håndværker, og herunder kan du finde mere information om hvordan du skal forholde dig afhængigt af om der er tale om udbedring af skader i egen lejlighed eller på fællesområderne. Du kan ligeledes finde en håndværkerliste, med kontaktoplysninger på de firmaer, som bestyrelsen i E/F Fredens Gaard anbefaler at du bruger.

Oplever du mindre problemer på foreningens fællesarealer, f.eks. at  porten ikke virker, eller et trin er gået løs på trappen, bedes du kontakte bestyrelsen på mail: bestyrelsenfredensgaard@gmail.com.

Mener du at problemet på fællesarealerne er akut, er du meget velkommen til selv at tilkalde en håndværker. Vær dog opmærksom på at fakturaen for arbejdet kan blive videresendt til dig som beboer, såfremt det vurderes, at der ikke var behov for at tilkalde en håndværker, eller at skaden var selvforskyldt.

Ejerforeningen har en række faste håndværkere, der så vidt muligt benyttes til at løse udfordringer på fællesarealerne. Hvis du tilkalder en håndværker til at løse et problem på fællesarealerne, opfordrer vi derfor til at du benytter de firmaer, som fremgår af listen nederst på siden.

Hvornår er noget akut?

Der er ikke nogen klar definition af hvornår noget er akut eller ej, og vi opfordrer til at gå med mavefornemmelsen. Hvis man som beboer observerer noget man mener kræver handling straks, så skal man altså ikke være bange for at ringe til en håndværker. Det kan f.eks. være hvis en af opgangsdørene er gået i baglås, det fosser ud med vand fra et rør, eller der er nogle som sidder fast i en elevator.

Opleves der problemer med elevatorerne, så skal man som beboer blot ringe til City Elevator uanset om det er akut eller ej (se håndværkerlisten nederst for nr.). De vil så vurdere hvor meget det haster, baseret på de oplysninger i giver dem om problemet.

OBS:

Hvis du har tilkaldt en håndværker til at løse et problem på foreningens fællesarealer (akut eller ej), bedes du altid orientere bestyrelsen om dette på mail. Det er vigtigt, da det gør det muligt at vide hvilket arbejde, der er udført når den pågældende håndværker sender os en faktura.

Håndværkerliste E/F Fredens Gaard

Listen opdateres løbende.

Vicevært

HP Ejendomsservice
Telefon til vicevært Johnny: 5051 3942

Elektriker

Virum Installation
Telefon: 4585 6099
Døgnvagt: 4085 6099

Ventilationsservice og reparation

Teknisk Installation ApS
Telefon: 7070 1814

VVS

Afventer afklaring

Låsesmed & dørservice

A/H Låsemontage
Telefon: 3886 9557
Døgnvagt/akut låsesmed: 3670 6030

Port til p-kælder

Nordsjællands Port Center
Telefon: 4499 0019

Elevator

City Elevator
Telefon: 7070 2101